Hop til hovedindholdet

Mindful Rich logo

Branding-, marketing- og salgsbootcamp!


Dato og tid

Torsdag d. 22. marts 2018 kl. 08:00 til onsdag d. 11. april 2018 kl. 17:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 1. april 2018 kl. 23:00

Sted

Nordjyske, Kuppelsalen, Langagervej 1, 9220 Aalborg Øst Nordjyske, Kuppelsalen
Langagervej 1
9220 Aalborg Øst

Branding-, marketing- og salgsbootcamp!


Arrangementsbeskrivelse

Vækst igennem Social Media!

Lær nyt, bliv inspireret og arbejd fokuseret i 2+2 hele dage.

22. marts+23. marts & 10.april+11. april 2018 

Indhold:
Personal Branding Strategi

Målgruppe & Digital strategi
Brænd igennem på video
Optag og rediger video med din smartphone eller tablet
Når brandet bliver medie
Sælg igennem LinkedIn
Accelerer dit brand igennem Facebook
Neurobranding - gør dine kunder forelskede og dine kunder grønne af misundelse




Målgruppe: Start-up og etablerede virksomheder i Aalborg Kommune som gerne vil lære mere om at brand'e og markedsføre deres virksomhed via sociale medier. 

Tid: 22.-23. marts & 10.-11. april 2018. Alle fire dage i dagtimerne. Se nærmere program.

Sted: Kuppelsalen på Nordjyske, Langagervej 1, 9220 Aalborg Ø.

Pris: 792 kr som udelukkende går til de 4 dages kursusforplejning. VIP middag kan tilkøbes for 500kr.

Sprog: Alle 4 kursusdage foregår nu på dansk. 

Hurtig tilmelding – begrænset antal pladser!

Tak til Aalborg kommune som har støttet arrangementet med 75.000kr.

Tak til Nordjyske Startup og Mette Kjul Pedersen som har bakket op om arrangementet og sponsoreret lokalet.

Kursusforløbet er sat op baseret på frivilligt arbejde af to Aalborg iværksættere.
Lise Grevenkop-Castenskiold: Coach og foredragsholder hos Mindful Rich
Lars Olesen: Founder af Circ.eco og non-profit organisationen Goosu



Vi har begge deltaget på en række spændende kurser i ind- og udland*, men savnede en 'hands-on' bootcamp, hvor vi selv kan fordybe os i branding, salg og marketing og få omsat viden til praktisk handling. Her opstod ideen til dette forløb på 2+2 dage, med et par uger imellem.

*Blandt andet 'Worlds Greatest Speaker Training' med Brendon Burchard i USA.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os på mail: us@mindfulrich.com 
 
PROGRAM

FORBEREDELSE INDEN BOOTCAMPEN:
A) Tag et onlinekursus af 1 times varighed om video.
B) Deltag i en online masterclass med Dr. Andrea Pennington d. 28 februar kl. 19.00 (læs mere nedenfor - bemærk at dette foregår på engelsk).
C)  Svar på en række spørgsmål relateret til din målgruppe, dit produkt/service og dit brand, så du er klar til at markedsføre dit budskab.

INDEN/UNDER/EFTER BOOTCAMPEN: Mulighed for at connecte med og sparre med de andre deltagere i en lukket LinkedIn og/eller Facebook gruppe.

Disse forberedende aktiviteter er tilgængelige ca. 1 måned inden bootcampen, og formålet er at klæde dig på til det størst mulige udbytte af de fire dage.

A SPECIAL BONUS IN ADVANCE OF THE BOOTCAMP:
Join us on February 28 at 7pm CET for a Personal Branding Masterclass with Dr. Andrea Pennington.

Dr. Andrea will walk you through the fundamentals of establishing your brand in order to share your authentic self with the world.

Many people becoming entrepreneurs or small business owners often have a hard time articulating their value to others. We know what we do, of course. But to us, our gifts are so intrinsically part of who we are that they almost go without being spoken about.

So when it comes time for you to build a business doing what you love, one of the first things you will need to do is to start articulating what you do, so that others who need you can find you. And how do you do that?

Well, this is where authentic personal branding comes in. 

Register here for a spot on this live class and Dr. Andrea will give you a clear overview of the process.

PROGRAM FOR DE 2+2 DAGE

DAG 1) Torsdag d. 22. marts 2018 kl. 9-17 (dørene åbner kl. 8)

Formiddag: Målgrupper og digital strategi

En digital strategi er vigtig for, at du får mest mulig succes med din digitale indsats. Vi vil på dagen komme med forslag til, hvorledes man kommer godt i gang med den digitale marketingstrategi og vil endvidere præsentere et konkret værktøj til at identificere og arbejde med din målgruppe. Vi vil vise konkrete eksempler på kundecases, hvor en marketingstrategi har løftet en kunde digitalt. v/ Online Marketing Manager Michael Larsen samt Analyse og Marketingrådgiver Roland Køjborg www.nordjyskemedier.dk

           

Eftermiddag: Sådan brænder du igennem på skærmen

Lær at brande dig selv gennem videoer til website og sociale medier. Uanset om du sender live på Facebook, laver webinarer, e-learningsvideoer, instruktionsvideoer eller blot optager korte videoer til din markedsføring, skal du vide, hvordan du brænder igennem på skærmen. Du lærer, hvordan du skaber en alliance med din kunde gennem skærmen, hvordan du fremstår kompetent, tillidsvækkende og nærværende. Og så får du selvfølgelig masser af tips til at styrke din gennemslagskraft og arbejde optimalt både med stemmen og med kropssproget på skærmen v/ kommunikationstræner Lise Hansen www.vilsgaardvision.dk


DAG 2) Fredag d. 23. marts 2018 kl. 9-17 (dørene åbner kl. 8)

Optag og rediger video med din smartphone eller tablet

Lær at optage og redigere dine egne videoer på kun 1 dag. Når du går hjem er du klar til at markedsføre dig med video. På dagen lærer du, hvordan du præsenterer dig bedst muligt på video, og hvordan du selv optager video, laver dækbilleder, klipper, sikrer bedst muligt lys, får god lyd, sætter tekster ind og laver voiceover.

For at du kan få maksimum udbytte på dagen, skal du inden kurset tage et 1-times online kursus og installere og køre programmet Kinemaster på din mobiltelefon eller tablet. Som en bonus får du 1 måneds medlemskab til et onlinekursus med mere end 80 praktiske metode videoer, så du lettere kan huske, hvad du lærte på dagen.

Læs mere om 1 dags videokurset og Thomas Martinsen på https://www.videokursus.com


DAG 3) Tirsdag d. 10. april 2018 kl. 8-17 (dørene åbner kl. 7.30)

Bonus kl. 8-9. 
Når brandet bliver medie 

I dag bliver forbrugerne eksponeret digitalt for flere reklamebudskaber og kommercielt indhold fra brands end nogensinde før, de er mere selektive, ligesom kunderejsen er kompleks og ofte usammenhængende. Det gør, at virksomheders evne til at skabe en relevant dialog med sine kunder om andet end pris og produkt bliver vigtigere og vigtigere for at kunne differentiere sig fra øvrige konkurrenter.

Et af de værktøjer, som kan anvendes hertil, er den kvalificerede storytelling, hvor virksomheder giver værdifuld information til deres potentielle kunder. Dvs. indhold, som har værdi for kunden, som oftest relaterer sig til aktuelle samfundsemner, og som ikke handler om virksomheden, men er nøje produceret ift. virksomhedens kommercielle årsstrategi og målsætning.

Eksempelvis har Ford skabt en film om at være familie og leve i en skilsmisse, og Starbucks har valgt at fortælle autentiske livshistorier om ildsjæle forskellige steder rundt om i USA. Alt sammen indhold der er så godt udført, at det lige såvel kunne være vist på DR eller trykt i Jyllands-Posten. Og altså eksempler på kvalificeret storytelling, hvor brandet bliver medie.

Og hvorfor nu det? Skal vi som virksomhed ikke sælge? Og skaber det overhovedet værdi for virksomheden at fortælle historier?

Storytelling handler om at flytte holdninger, tillid, oplevelser og til slut kunder. Hør mere om hvorfor og hvordan og se konkrete eksempler på danske virksomheders anvendelse af storytelling i deres branding v/Co-Founder & Partner Sanne Opstrup Wedel og Co-founder & Partner, Bine Aagaard Johanson, www.comastories.dk



Kl. 9-16 Salg igennem LinkedIn

Kursets formål er, både at give dig det rigtige mindset, den rette viden, og de værktøjer, der skal til, for at du kan blive social sælger. Om du sælger et budskab, dig selv eller din virksomhed er underordnet – vi giver dig et magtfuldt værktøj, som du kan bruge, som du vil. Under kurset skal du: arbejde hands-on på optimering af din profil, lære hvordan du får nye kunder via LinkedIn og lære hvordan du måler din succes som social sælger fra dag til dag, og præcis hvad du skal gøre for at blive bedre. Du får også en masse tips og tricks, der vil gøre din hverdag mere effektiv og motiverende, og vi afslutter kurset med en helt konkret personlig handlingsplan, som vi anbefaler, at du følger, hvis du vil have resultater.

Husk, at du skal have din computer med på kurset – en tablet eller telefon er desværre ikke nok. Kurset tager udgangspunkt i, at du har en profil på LinkedIn. Uanset hvor meget eller lidt du har brugt LinkedIn, vil du kunne deltage og få masser af værdi med hjem.

Læs mere om 1 dags kurset og Jacob Elton og Martin Lund fra LinkedInsider på http://linkedinsider.dk/kurser

             

DAG 4) Onsdag d. 11. april 2018 kl. 9-17 (dørene åbner kl. 8.00)

Formiddag kl. 9-12: Accelerer dit brand igennem Facebook v. social media specialist, Anine Arnild, Komfo

Få den nyeste viden om, hvordan du markedsfører dig på Facebook! Hvad er myter og hvad er fakta, når du brander dig og dine ydelser/varer på firmasider såvel som personlige sider og fansider? Hvad kan du med fordel gøre mere af, og hvordan undgår du at spilde din tid og dine penge? Hvordan skaber du den bedste interaktion med dine følgere og gør dem til loyale kunder? Hvor ofte og hvad skal du kommunikere? Hvordan får du mest muligt ud af dine annoncer, og hvordan sikrer du, at de bliver vist for netop din målgruppe?

Kom og bliv inspireret af Anine Arnild, som til daglig er Senior Social Media Specialist hos Komfo. Her rådgiver hun om indhold, sætter kampagner op, analyserer resultater og laver undervisningsvideoer, workshops og social media strategier for store internationale kunder.

Anine er uddannet i social media og online communication på CBS og hendes master thesis blev i 2012 nomineret til ’Master Thesis of the Year’ af Kommunikationsforum. Herudover har hun praktisk erfaring fra lang række virksomheder.

Læs mere om Anine Arnild her: https://www.linkedin.com/in/anine-arnild-99275938/


Eftermiddag kl. 13-16: Sådan gør du dine kunder forelskede og dine konkurrenter grønne af misundelse v. adfærdspsykolog og neurobranding ekspert Jesper Koch, Ganz Normal

Vi kender alle den helt særlige følelse, en historie, en duft, en smag, musik eller en person kan få frem i os – en følelse, der skabes i hjernen. Men hvordan? Hvorfor elsker vi nogle budskaber og hader andre? Og hvordan kan du bruge viden om hjernens mekanismer til at få dine kunder til at vælge dig og dit produkt frem for andres? Hvad er forskellen på klassisk marketing og tribal marketing – og hvordan kan du bruge det?

På denne dag vil du møde adfærdspsykolog Jesper Koch, der ekspert i neurobranding og har arbejdet med navne, som fx Dan Ariely og Richard Thaler. Jesper har arbejdet med nogle af de mest kendte og succesfulde brands i de sidste 11 år.

Han vil lære dig om principper, som fx framing, gamification, priming, tribal exporation, osv. Du vil med garanti gå derfra mere inspireret og med en masse af ideer til at gøre din virksomhed til et stærkere brand.

Læs mere om Jesper Koch her: www.ganznormal.dk 



EFTER BOOTCAMPEN: 

1) Mulighed for at deltage i VIP-middag efter endt bootcamp onsdag d. 11 april kl. 18.30 på Restaurant Textur (Pris: 500 kr betales ved tilmelding).



2) Mulighed for at hjælpe hinanden via LinkedIn og Facebook grupperne som alle deltagere inviteres til.

DELTAGEROPLYSNINGER: Vi beder blandt andet om et link til din LinkedIn- og Facebookprofil, med henblik på at kunne invitere dig til en lukket sparringsgruppe begge steder. Resten af oplysningerne vil kun blive brugt i forbindelse med planlægningen og afholdelsen af kursusdagene.

SPONSORER:

           




                                      



Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >